Årsagerne til svimmelhed kan være mange. Det er fornuftigt at blive udredt for svimmelhed hos egen læge/ørelægen, hvis det har stået på i længere tid.
Svimmelheden, som man mener er forårsaget af en virus på balancenerven, starter pludseligt. Det er kraftigst i starten, hvor de fleste er sengeliggende. Det føles som om man kører i en karrusel. Efterhånden bliver det bedre, når man ligger, og er kun slemt, når man er oprejst.
Virus på balancenerven er en betændelsestilstand i den ene balancenerve, som giver kraftig svimmelhed. Derudover kan man også få kvalme, opkast og hovedpine. Nogle får også problemer med at fokusere synet.
Dette kan foregå over en lang tidsperiode og her kan akupunktur forkorte perioden.
Akupunkturbehandling hjælper på svimmelhed ved at påvirke bl.a. det indre øre (balancen) og ved at påvirke nakkeområdet, som ofte er muskelspændt. Slidgigt kunne også være medvirkende/årsagen til svimmelheden..
Virus på balancenerven kræver 5 akupunkturbehandlinger hurtigt efter hinanden – gerne 5 dage i træk.
Under og efter behandlingsforløbet bliver du udspurgt om fremgang og mindskning af svimmelheden. Efter 5 behandling vil der blive lavet en vurdering på behandlingen, og om der eventuelt er brug for flere behandlinger.