Hjem » Hvorfor virker akupunktur
Dette er den ældste og bedst kendte form for akupunktur, som også kaldes kropsakupunktur.
Energien ”Qi” (udtales tji) strømmer igennem kroppen i meridianbanerne, som er et nøje fastlagt ledningssystem. Den strømmer i en ganske fast rytme og retning.
Når smerter og sygdomme opstår, er det fordi at energien, der flyder igennem meridianerne, er blevet blokeret, eller at energien er kommet ud af balance og påvirker kroppens funktioner negativt.
En akupunkturnål sat i en blokeret meridian, vil starte en proces op så energien igen bliver frigjort. Kroppen vil derved bedre kunne helbrede sig selv.
Den moderne videnskabelige forklaring er, at nåling stimulerer nervesystemet til at frigøre kemiske substanser i muskler, rygsøjle og hjerne. Disse kemiske stoffer vil enten ændre oplevelsen af smerte eller de vil frigøre andre kemiske stoffer som hormoner. Disse indvirker på kroppens eget interne reguleringsapparat.
Vores krop kan betragtes som et meget avanceret elektrisk kredsløb. Al bevægelse er et resultat af elektriske impulser fra hjernen til musklerne. Når signalet rammer musklen, trækker den sig sammen, og musklen bevæger på den måde legemsdelen som den er tilhæftet på.
I enhver muskelspænding er der en øget ladning af elektricitet. Dette er også stedet hvor det gør mest ondt ved massage på området, som også bliver kaldt for triggerpunktet.
Et stik med en akupunkturnål direkte ned i triggerpunktet/myoser udløser den ophobede elektriske energi øjeblikkeligt.
Nervesystemet responderer på påvirkningen. Blodgennemstrømningen øges voldsomt i det omkringliggende væv, så der kommer langt større cirkulation i det belastede område. Derefter er der oprettet en ny balance i området.
Vi bruger en kombination af begge systemer, da det giver rigtig gode resultater.
Antallet af behandlinger varierer – enkelte gange er én behandling nok, men oftest skal man have flere.
At få kroppen i balance er en proces, hvilket kan betyde, at du har brug for flere behandlinger for at mærke fremgang.
Akupunktur Huset Valby udfører professionelle akupunkturbehandlinger inden for en række sygdomme, lidelser eller uønsket tilstande i kroppen.
Kontakt os
COPYRIGHT © 2024 · AKUPUNKTUR HUSET