Behandling af diskusprolaps med akupunktur

Hvad er en diskus?

En diskus er en bruskskive, som består af en bindevævsring med en blød gelémasse indeni. Diskus fungerer som en støddæmper og sidder imellem hver led i rygsøjlen, hvilket gør det muligt for os at bøje og dreje vores overkrop.

Hvad er en diskusprolaps?

En diskusprolaps opstår, når bruskskiven bliver skubbet lidt ud imellem ryghvirvlerne i rygsøjlen. En diskusprolaps i lænden opstår ofte i forbindelse med et tungt løft eller en pludselig uhensigtsmæssig bevægelse. Årsagen til dette er ofte, at bindevævsringen/bruskskiven er blevet svækket.

Succeshistorie

Symptomer på diskusprolaps i lænden

Når man bliver ramt af en diskusprolaps, kan en af “støddæmperne” lave en udposning, som medfører en voldsom smerte, da udposningen kan ramme en nerve. Dette kan medføre udstråling ned i den ene balle og ben, ofte genkendt som iskiassmerter. Der vil ofte være en stilling, hvor man kan finde hvile, mens alle andre stillinger gør ondt. Man kan også opleve nedsat kraft i det ene ben.

Symptomer på diskusprolaps i nakken

En diskusprolaps i nakken kan medføre en voldsom smerte, da udposningen kan ramme en nerve. Nervepresset kan mærkes i den ene side af øvre ryg og ned i en af armene, og der kan også opstå snurren i fingrene.

Akupunkturbehandling af diskusprolaps

Akupunkturbehandling kan hjælpe ved at skabe øget cirkulation i det belastede og ømme område, hvilket medfører mere afstand omkring diskusprolapsen. Nerven, der bliver trykket på, får mere plads, hvilket skaber lindring. Musklerne bliver blødere og afslappede, og trykket på nerven mindskes.

Behandlingsforløb for diskusprolaps

Som tommelfingerregel skal du forvente mellem 3 og 7 behandlinger med et interval på 2-3 gange om ugen, men dette vil vi aftale i samråd med dig i den forudgående samtale, inden behandlingen sættes i gang.

Her i klinikken har vi også en laser, som vi kan bruge i behandlingen af diskusprolaps. Se mere om laserbehandling.

Kontakt os

Spørg endelig, hvis du har spørgsmål til behandlingen. Du er som altid velkommen til at ringe til os på tlf.: 52 19 36 44 og få en snak eller booke tid til en uforpligtende samtale her i klinikken.