Behandling af fibersprængninger​

Hvad er en muskel?

For at forstå, hvad der sker, når vi får en fibersprængning, skal vi først se på en muskels opbygning. Det er vores muskler, der får vores skelet til at bevæge sig, dvs. alle de bevægelser, vi laver hver dag, er afhængige af, at vores muskler kan trække sig sammen.

En muskel består af muskelfibre, som ligger i små bundter, der samles i større bundter, som igen samles i endnu større bundter. Dette er med til at gøre musklen stærkere, end hvis det blot var et enkelt lag fibre, der skulle udføre sammentrækningen af musklen.

Hvad er en fibersprængning?

En akut fibersprængning opstår, når en muskelfiber pludselig og uventet går i stykker. Det kan ske på baggrund af skader eller udefrakommende traumer, eller sagt med andre ord: ulykker.
Mange tror, at fiberskader kun sker ved vild fysisk udfoldelse og træning. Men man kan faktisk også få en fibersprængning ved blot at gå.

Fibersprængning symptomer

Når man får en fibersprængning, kan man opleve flere symptomer. Typisk vil der opstå en pludselig, skarp smerte i musklen, ofte beskrevet som følelsen af “en elastik, der springer”. Smerten vil være meget afgrænset, og området kan hæve op og blive ømt. I nogle tilfælde kan der også opstå blå mærker på grund af blødning i musklen.

Hvad sker der med musklen, når du får en fibersprængning?

Når en eller flere af disse fibre bliver revet over eller udsat for et hårdt slag, kan vi få en fibersprængning. Det sker ofte ved hurtig igangsættelse ved løb eller et retningsskift, men det kan faktisk også ske ved overbelastning (f.eks. tunge løft) eller sågar ved at nyse. Et hårdt slag mod en muskel, f.eks. et trælår, kan også ødelægge fibrene.

Afhængigt af hvor alvorlig fibersprængningen er, kan det enten være få fibre, der er gået i stykker, eller i ekstreme tilfælde kan man være uheldig at rive hele musklen i stykker (sidstnævnte kræver som regel operation).

Hvem får en fibersprængning?

Alle kan være uheldige og få en fibersprængning, men det er ofte folk, der dyrker sport med pludselige temposkift, som får en fibersprængning.

Fibersprængning i benene

Når det er benene, der tales om, er det som regel musklerne på bagsiden af benet, der rammes: hasemusklerne og lægmusklen på underbenet.
Når man får en fibersprængning, kan det føles som “en elastik, der springer”, og smerten vil være meget afgrænset.

Fibersprængning i armene

Fysisk arbejde med meget slæbearbejde og tunge løft kan udtrætte musklerne og dermed give fiberskader. Det er dog ofte i træningscentre, at folk får en fibersprængning, igen pga. kraftige og eksplosive træk og løft.

Fibersprængning behandling

Når du har fået en fibersprængning, er det vigtigt at få den rette behandling, så musklen kan hele korrekt og hurtigt. Akut behandling indebærer ofte afkøling, kompression og hvile for at minimere hævelse og smerte. Efter den akutte fase kan behandling med akupunktur være en effektiv metode til at fremme helingen.

Akupunkturbehandling af fibersprængning

Når du skal have helet musklen igen efter en fibersprængning, er behandling med akupunktur et godt valg. Ved behandlingen af en fibersprængning sættes nålene, så blodgennemstrømningen øges i den omkringliggende muskulatur. Dette er en betingelse for, at helingsprocessen kan fremskyndes. Akupunktur kan ofte halvere restitutionstiden efter en skade.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Som tommelfingerregel siger man, at du skal forvente mellem 3 og 7 behandlinger med et interval på 2-3 gange om ugen, men dette vil vi aftale i samråd med dig i den forudgående samtale, inden behandlingen sættes i gang.
Her i klinikken har vi også en laser som alternativ til akupunkturbehandling, og den kan bruges i behandlingen af tennis- og golfalbue samt musearm. Se mere om laserbehandling her (indsæt link til laserside).

Spørg endelig, hvis du har spørgsmål til behandlingen.
Du er som altid velkommen til at ringe til os på tlf.: 52 19 36 44 og få en snak eller booke tid til en uforpligtende samtale her i klinikken.